|

Pludselig ligger de der – 18 små klippeøer ude midt i Atlanten. For mange kendetegnet ved den uspolerede natur, det rige fugleliv og de fantastiske klipper, der beskytter øerne for vejrgudernes magtkampe. Og vel er det imponerende at stå på toppen af et 700 meter højt fjeld og kigge ud over det oprørte hav og lade vinden fylde lungerne med frisk luft. Det er en fantastisk oplevelse og godt for sjælen.
Her er dybe fjorde og smalle sunde, og aldrig er man mere end 5 km fra havet. Afstandene er i det hele taget ikke store på Færøerne. Alligevel kan man på en ganske almindelig dag opleve både solskin, tåge, regn og snevejr - vejret er højst sandsynlig helt anderledes lige omme på den anden side af fjeldet. Man ved aldrig, hvad der venter en, og det er måske det mest charmerende ved Færøerne.
Explore Greenland udvider markedet og glæder sig til snart at kunne præsentere nogle spændende rejser til Færøerne. Har du allerede nu en rejse til Færøerne i tankerne, så tøv ikke med at kontakte os.
|